<

Spis fiberrigt og spis vegetabilske proteiner - så gavner du fordøjelsen og kalorieregnskabet!04-11-2016 - 21:35

Ved at ændre din kost, så den bliver mere fiberrig og mere rig på vegetabilske proteiner (bønner, linser, kikærter mv.), gavner du din fordøjelse og du optager heller ikke lige så mange kalorier. 

Fibrene i grøntsager og grove kulhydrater kan vi ikke fordøje. Vi har simpelthen ikke det enzym der skal til for at bryde de bindinger (beta-1,4-glykosidbindinger), som fibrene er bundet sammen af. Men tarmbakterierne lever af disse fibre, så du gavner din tarmflora ved at spise fibre. Men i og med at fibrene ikke kan fordøjes i din krop, ja så kan du heller ikke tage på af det. Det skal dog siges at tarmbakterierne omsætter noget af energien i fibrene, så det giver os reelt 8 kilojoule per gram. 8 kilojoule er dog meget lidt i forhold til den energi, som de andre makronæringsstoffer som kulhydrat, protein og fedt bidrager med.

 

Mht. de vegetabilske proteiner, så indeholder de ingen mættet fedt. Det gør kødet derimod, og især okse- og svinekødet. Ved at spise vegetabilske proteiner engang i mellem sparer du på kaloriregnskabet og du gavner samtidigt din fordøjelse. De mættede fedtsyrer er nemlig svært fordøjelige og de øger samtidig risikoen for hjertekarsygdomme, så vi skal forsøge at mindste indtaget af mættede fedtsyrer.

 

Proteiner kan være svært fordøjelige, men det er meget forskelligt hvor svært fordøjelige de er. Jeg har nedenfor listet forskellige proteiner efter hvor let- eller sværtførdøjelige de er:

 

1) Vegetabilsk protein (bønner, linser, kikærter mv.)

2) Fisk

3) Fjærkræ og æg

4) Kalvekød

5) Oksekød

6) Svinekød

 

På lev-bedre.dk finder du opskrifter med letfordøjeligt protein. Håber du vil føle dig inspireret. 

 

Kilder: Nordic Nutrition Recommendation 2012 - Integrating nutrition and physical activity af Nordic Council of Ministers s. 123 og 249, Biokemi af Michael Kristensen & Jane Binau Mønster s. 168 og Wardlaw’s Perspectives in Nutrition s. 193.

 

 

Se flere nyheder her

Kommenter artikel


(Kommentarer skal godkendes før de bliver vist)

Kommentarer

<