< Tilbage

Boller med kikærtemel - luftige og glutenfri10-02-2016 - 21:15

Med disse mættende boller er det en fornøjelse at spise glutenfrit! De er lækre og luftige, hvilket ellers kan være en udfordring med glutenfri bagning, da der ikke er hævekraft i det glutenfri mel. Det er hurtigt at lave bollerne fordi de ikke skal hæve og så er de gavnlige for vores fordøjelse!

Du skal bruge:

 

10 stk:

 

5 dl vand

1/2 dl loppefrøskaller (se billede)

1/2 dl Fiber HUSK (se billede)

1/2 dl hørfrø

1/2 dl olivenolie

50 g finthakkede mandler

2 dl fuldkornsrismel

1 1/4 dl kikærtemel (se billede, forhandles i MENY)

3/4 dl kastanjemel (Kan bestilles hjem i Helsekosten eller købes på Helsam.dk - eller erstat med boghvedemel eller anden glutenfri mel)

1 1/2 tsk uraffineret salt

Sorte og lyse sesamfrø til at dyppe bollerne i. (Sorte sesamfrø kan erstattes af blå birkes)

 

Sådan gør du:

 

Det er bedst at lave bollerne i en røremaskine. Hæld vandet i røreskålen og tilsæt loppefrøskaller og Fiber HUSK lidt af gangen imens røremaskinen pisker ved middel hastighed. Når loppefrøskaller og Fiber HUSK er tilsat piskes der kraftigt i ca. 5 min. imens massen gelerer. Tilsæt olivenolie og hørfrø imens der piskes ved middel hastighed. Pisk det ca. 2 min ved høj hastighed til det er godt blandet sammen og har dannet små klumper. Nu tilsættes de finthakkede mandler hvorefter der piskes for sidste gang. Skift nu piskeren ud med en dejkrog og tilsæt de øvrige ingredienser. Bland saltet med melblandingen inden du tilsætter det.

 

Dejen er ret sej og ender med at have konsistens som på billedet ovenfor.

 

Tag en skål med vand og en dyb tallerken med en blanding af sorte og lyse sesamfrø. Dyp nu hænderne i vandet inden du tager en klump dej og former den til en hel rund bolle. Del evt. dejen i 10 lige store stykker inden du former til boller. Toppen af bollen dyppes i sesamfrøblandingen og de sættes på en bageplade.

 

Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 35 min. Bollerne skal blive godt gyldne, men selvfølgelig ikke for mørke, så hold godt øje de sidste 5 minutter. Det er vigtigt de bliver bagt længe nok, da det sikrer at de holder den fine runde form. Lad bollerne køle af på en rist inden du spiser dem.

 

De er velegnede til at putte i fryseren. Varm dem op i ovnen eller lad dem blot tø op, smør dem med humus eller kakaospread og tag dem med i madpakken.

 

(Opskriften er inspireret af Anette Høeg fra Mad med glød.)

 

 

 

 

 

Kommenter artikel


(Kommentarer skal godkendes før de bliver vist)

Kommentarer

LEV BEDRE 17-05-2016 - 21:12

Hej Betty!
Ja, det er korrekt. I glutenfri mel er der ingen hævekraft, så gæren kan ikke gøre bollerne luftige.
Derimod er det loppefrøskallerne og Fiber HUSK, som giver strukturen og holder strukturen efter bagningen. Sørg endelig for at de bliver bagt nok, så de ikke falder sammen, når de køler af.
God fornøjelse med dem og spørg endelig igen hvis du er i tvivl om noget.
Mange hilsner
Mai-Britt, LEV BEDRE

Betty Bodeholt 17-05-2016 - 18:29

Er det korrekt at der ikke skal gær i boller med kikærtemel? I

< Tilbage