< Tilbage

Humus med artiskok og hvidløg25-01-2016 - 12:56

Denne humus smager virkelig godt og den er rig på letfordøjeligt protein. Sammen med gulerødder og et stykke knækbrød udgør humusen et godt og nærende mellemmåltid. Humus er også velegnet som smørrepålæg på brød eller i sandwiches, til tapas menuer, som tilbehør til aftensmaden mm.

Du skal bruge:

 

400 g kikærter 

8 laurbærblade

1 løg

50 g mandler, som blendes til mel

3 fed hvidløg

100 g grillede artiskokker på glas

1 1/2 dl kogevand fra kikærterne

10 spsk olivenolie

4 spsk citronsaft

1/2 dl kogende vand

2 tsk uraffineret salt

friskkværnet peber

 

Sådan gør du:

 

Sæt kikærterne i blød i ca. 12 timer i rigeligt vandda kikærterne opsuger meget af vandet.

 

Udskift iblødsætningsvandet inden du koger kikærterne.

 

Du kan evt. koge en endnu større portion kikærter og fryse det overskydende ned. Så du har tilbehør til salaten eller til at putte i en suppe.
 

Kikærterne skal koges 1 time sammen med et løg skåret ud i både og 8 laurbærblade. Laurbærbladene fjernes inden du laver humussen, men resterne af løget blendes blot med.

 

Kom alle ingredienser i en foodprocessor og kør massen til den er glat og ensartet. Smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft.

 

Opbevar gerne i mindre lufttætte bøtter og frys ned.

 

Humus serveres sammen med grøntsagsstave, som pålæg eller som tilbehør til frokost eller aftensmad, men er også velegnet i en sandwich sammen med sprøde salatblade og grøntsager.

 

Velbekomme!

 

(Opskirften er inspireret af Anette Høeg fra Mad med glød.)

Kommenter artikel


(Kommentarer skal godkendes før de bliver vist)

Kommentarer

< Tilbage