< Tilbage

Inspiration til frokosten og et fif om gulerødder09-05-2016 - 11:47

Her er lidt inspiration til frokosten: På billedet er det stenalderbrød med margarine, salatblade, røget fisk, mayo, friskkværnet peber, røde løgringe, skiveskårede radiser og karse. Spis gerne et par gulerødder sammen med det belagte stenalderbrød. Læs her hvorfor...

Både radiser og karse er bitre i smagen. Bitre fødevarer stimulerer cellerne i vores lever til øget aktivitet og dermed øget udrensning.

 

Gulerødder er rige på fibre og er dermed nærende for vores gode tarmbakterier. Samtidig indeholder gulerødder beta-karotin, som er forstadie til at optage A-vitamin. A-vitamin er fedtopløselig og det betyder, at der er brug for fedtstoffer for at kunne optage A-vitamin. De sunde fedtstoffer i denne frokost har du i stenalderbrødet, fisken og i plantemargarinen. (Plantemargarinen er fra AMA med et højt indhold af omega 3 fedtsyrer og fri for mælk.) Det er derfor et godt mix, at spise gulerødder sammen med sunde fedtstoffer.

 

Spis gerne gulerødder som mellemmåltid, da det er godt både for din fordøjelse og for dit blodsukker. Spis evt. 5-10 valnødder (de er bitre og gode for leveren) eller mandler sammen med gulerødderne, så mellemmåltidet giver dig mæthed.

 

Find opskriften på stenalderbrød her

 

Kilde: Anatomi og fysiologi bind 2 af Kjeld Bruun-Jensen og Biologi i udvikling af Marianne Frøsig m.fl.

 

Kommenter artikel


(Kommentarer skal godkendes før de bliver vist)

Kommentarer

< Tilbage