< Tilbage

Kokostoppe med chokolade og hindbær04-09-2016 - 14:30

Jeg har lavet en luksusudgave af sukkerfrie og mælkefrie kokostoppe - nemlig med chokolade og tørret hindbær på toppen. Jeg testede dem ved en fødselsdagsfest og dommen blev, at man ikke kunne smage at de sukkerfri. Så hvorfor ikke lave denne sundere variant fremadrettet?

Du skal bruge:

 

Til 15-20 stk:

 

200 g kokosmel

4 spsk sukrin gold (se billede)

3 æg

50 g kokosolie

1 spsk ahornsirup eller agavesirup

1/2 tsk vanillepulver

 

Pynt:

70 el 80% chokolade  (gerne VALOR sukkerfri chokolade 70% fra MENY, som er sødet med stevia)

Frysetørrede hindbær

 

Sådan gør du:

 

Put alle ingredienser i en en skål og bland det sammen med fingerne.

 

Tag ca, 1,5 spsk dej i hånden og pres det godt sammen og form det til toppe.

 

Bages i ca. 10 min. v. 175 grader varmluft til de er let gyldne.

 

Smelt chokoladen i en lille gryde og put ca. 1 tsk chokolade på  toppen af hver kokostop og drys de frysetørrede hindbær ovenpå. Lad dem afkøle inden du serverer dem.

 

Velbekomme!

 

(Opskriften er inspireret af braendstof.com, men jeg har modificeret den lidt.)

Kommenter artikel


(Kommentarer skal godkendes før de bliver vist)

Kommentarer

< Tilbage